Der er to byer i Europa, som er helt umulige at komme udenom, hvis man elsker mad på interrailrejsen. Den ene er Bologna i Norditalien, som er kendt for verdens bedste pasta. Den anden er Baskerlandets perle, San Sebastian, i Nordspanien – et uimodståeligt paradis for kulinariske oplevelser.
Vejen til Italiens mad-mekka Bologna:
Togrejsen til Bologna er en stor oplevelse i sig selv. Fra København eller Århus går turen over Hamborg og videre til den sydtyske storby, München. Med en enkelt overnatning her, kan man lige nå at få et indtryk af en af Tysklands smukkeste byer, drikke en fadøl og nyde en god middag. Næste morgen stiger man så på toget igen og kører afsted på en af Europas mest legendariske togruter gennem Alperne.
På togrejsen fra München til Bologna kører toget straks ind i de østrigske alper, hvor man i Tyrol passerer det berømte Brennerpas. Udsigten gennem bjergpasset, er ubeskrivelig smuk, inden toget fortsætter over grænsen til Italien. De sidste timer skifter udsigten til grønne vinmarker i postkort format. 7 timer efter afgang fra München kører toget ind på perronen i Bologna.
Bologna ligger som en fin smørklat tæt på berømte turistbyer som Firenze og Venedig. Men er du til fantastisk italiensk mad, skal du lige blive et par dage her i den lidt mere hverdagsagtige, men meget charmerende universitetsby, Bologna.
Byen har nemlig lagt navn til den velkendte kødsovs “Bolognaise” som iøvrigt hedder “ Ragù” i Bologna. Foruden alle de dejlige restauranter, som er kendt for at lave verdens bedste pasta i alle afskygninger, har byen også et pulserende natteliv.
Vejen til Baskerlandets perle, San Sebastian:
Togrejsen til San Sebastian kan eksempelvis gå over den franske hovedstad Paris – for de fleste et oplagt stop på vejen, hvis man kommer fra Danmark. Læs mere om DK – Paris med tog her.
På perronen Montparnasse i Paris står de ikoniske TGV-tog, med røde lygter og strømlinet design, linet op ved siden af hinanden. For at komme til San Sebastian i Spanien skal man først med TGV til den lille franske kystby, Hendaye, ved Atlanterhavet.
At gå ombord på et fransk lyntog er lidt af en befrielse, når man er vant til DSB’s mere eller mindre ramponerede IC3-tog. Dørene til kupeen åbner helt af sig selv, uden man skal fægte med arme og ben, og spisevognen er allerede åben.
En af de mest fantastiske ting ved at køre tog er, at man kan kigge ud af vinduet hele vejen. Man kan blive helt hypnotiseret af at se Frankrig passere forbi udenfor. Det minder faktisk lidt om at se en etape af Tour de France på tv, hvor man bare savner Jørgen Leths rolige stemme til at kommentere og forklare undervejs.
Udenfor vinduerne suser vinbyen Bordeaux forbi i den lave efterårssol. Har man tid og rejser nok på Interrail passet er Bordeaux også et unikt stop for madelskere.
Ved solnedgang når toget helt ud til Atlanterhavskysten, hvor man får en næsten befriende fornemmelse af, at være kommet til verdens ende.
For at komme til San Sebastian, skal man med lokaltoget det sidste stykke over grænsen til Spanien. Turen med lokaltoget over grænsen tager omkring en time.
Baskerlandet i både Frankrig og Spanien er kendt for et vildt og regnfuldt vejr – i hvert fald udenfor sommerperioden. Men det gør ikke så meget, for så kan man koncentrere sig om det, byen er så kendt for, nemlig maden. Alverdens foodies valfarter faktisk hertil, bare for at spise tapas – eller Pintxos, som de hedder her. Er man til Michelin-restauranter, er der også spisesteder nok til flere uger.
Stjernekokken Anthony Bourdain har engang udtalt, at der ikke findes en eneste dårlig restaurant i San Sebastian. Det er så sandt, som det er sagt og så er priserne yderst rimelige og råvarerne er utroligt friske.
Når man ikke kan spise mere fisk, skaldyr og Iberico skinke i den gamle bydel, er det skønt at gå en tur på den brede strandpromenade og kigge på surferne i de vilde bølger. Byen minder en hel del om Rio de Janeiro på den anden side af Atlanten, smukt placeret i en grøn og frodig bugt med egen lille Jesusfigur på en bakketop.
